Bag butikken står optiker Inger Sandgaard, skriver Ugeposten Skjern.
Hun overtog butikken i 2007 sammen med optiker Bent Brodersen, og i 2010 blev den så overtaget af Profil Optik.
I 2014 besluttede Profil Optik dog at lukke butikken igen.
- Jeg ejede bygningen i forvejen, og jeg var helt sikker på, at jeg ville starte op igen, da Profil Optik valgte Hvide Sande fra, siger Inger Sandgaard.
Ud over briller sælger butikken også smykker.
Det er hovedsageligt de lokale, der kommer forbi, men også mange turister kommer ind og kigger på sortimentet af smykker.